Hjælp til søgning - klik her

Hjælp til Prototyper

Hvis du har fået en god idé og har brug for hjælp til at lave en prototype, er der hjælp at hente på PrototypePortalen. Virksomhederne i vores database har erfaring med at lave prototyper og er i databasen, fordi de gerne vil hjælpe.

Prototyper er jo mange ting, og arbejdet kan være så omfattende, at virksomheden skal honoreres for arbejdet. Det aftales mellem dig og virksomheden, inden de eventuelt påbegynder arbejdet.

Virksomhederne har et bredt spektrum af kompetencer og har mulighed for at give dig vejledning indenfor deres spidskompetencer, som du kan læse mere om under den enkelte virksomhed.

  

Så nemt er det:

  1. Søg efter virksomheder ud fra de kompetencer du efterspørger - eller kig i virksomhedsoversigten.
  2. Find kontaktdata på virksomhederne i søgeresultaterne.
  3. Kontakt virksomheden på tlf. eller mail, henvis til PrototypePortalen og forelæg din problemstilling.
  4. Kontakt PrototypePortalen efterfølgende, så vi kan guide dig videre.

 

Hvad kan jeg forvente?

Virksomhederne på PrototypePortalen har et ønske om at hjælpe dig som iværksætter, så din idé kan blive til virkelighed.

Du kan indgå en hemmeligholdelsesaftale for at sikre, at din idé ikke bliver misbrugt. Det er derfor vigtigt, at I har en klar aftale om virksomhedens rolle i udviklingen af din prototype:

  • Skal virksomheden kun lave en enkelt prototype?
  • Skal virksomheden eventuelt serieproducere produktet efterfølgende?
  • Ønsker virksomheden at indgå i finanseringen?

Der er mange spørgsmål at tage stilling til, og det er bedst at tage dem i opløbet, så der ikke bagefter opstår problemer om rettigheder eller lignende. I den sammenhæng kan en advokat være god at rådføre sig med. Men med sund fornuft og en hemmeligholdelsesaftale, kan du komme langt.

Når du har udvalgt én eller flere virksomheder, som matcher de kompetencer, du efterspørger, kan du foreslå et møde, hvor du forelægger din problemstilling og præsentere dine ønsker.

Den indledende samtale er altid gratis. Derefter er det op til dig og virksomheden at vurdere, om der er basis for videre kontakt vedrørende f.eks:

  • Sparring
  • Brug af virksomhedens netværk
  • Produktion etc.

Hvis der skal laves beregninger, rentegninger, 3D print, prototyper, pilotproduktion eller benyttes værkstedsfaciliteter etc. er det op til dig at forhandle med virksomheden.